Høj risiko på bankers spekulationskonti

Sådan fungerer en aktie- eller valutakonto

De såkaldte aktie- og valutakonti fungerer efter samme princip som bankernes aktie- og valuta-obligationer. I begge tilfælde er der tale om såkaldt "strukturerede produkter", som bl.a. Nationalbanken har advaret private kunder imod.

Sådan kan du alternativt gøre:
Gennem hjemmesiden mybanker.biz kan du sætte dine penge på auktion og dermed opnå den bedst mulige rente for en kortere eller længere periode. Redaktionen bad om et tilbud 500.000 kroner i tre år.

Bedste bud kom fra Nordoya Sparikassi, der tilbød en fast rente på 5,55 %. Ønsker du at undgå risikoen for en konkurs i banken, kan du fordele dit beløb i portioner a 300.000 kroner. Dermed har indskydergarantifonden garanteret dig, at du vil få alle pengene tilbagebetalt, hvis banken skulle krakke.

• Eksempel: Du indsætter 500.000 kroner på en valutakonto i tre år. Har du bundet pengene på en aftalekonto, vil du efter tre år have modtaget cirka 86.000 kroner i renter. Imidlertid udbetaler banken kun 22.000 kroner i rente og sparer dermed en renteudgift på 64.000 kroner.
• Er der tale om en dollarkonto, vil banken typisk erhverve sig en række optioner, der giver ret til at købe dollar til en aftalt kurs efter tre år. Helt konkret kan optionen bestå i, at banken har ret til et købe en dollar om tre år til 5,50 kroner. Koster dollaren til den tid 7 kroner, får banken en fortjeneste på 1,50 kroner, som danner grundlag for kundens afkast på kontoen.
• Kunderne ved imidlertid intet om, hvor mange penge banken bruger på at købe optioner. Har banken 64.000 kroner til sin rådighed, bliver måske under halvdelen af beløbet brugt på indkøb af optioner, hvilket reducerer kundens mulige afkast. Resten af pengene går til bankens fortjeneste på arrangementet.