Den tjekkiske trumf rydder bordet

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2008. Af Jacob Laurence PetersenDato: 18.11.2008

•  
•  

Bilduel:

Mitsubishi Galant - sikke en vinder. Modellen tog det danske publikum med storm tilbage i 1990'erne.

Men opfølgerne kom aldrig frem, og mærket gik i en tilstand, der kan minde om hi.

Nu prøver Mitsubishi så igen. I den mindste klasse har mærkets minibil - Colt - for nylig vundet opmærksomhed, og nu er det Lancers tur til at gøre den kunsten efter i Golf-klassen.

Dieselkunderne er dog på forhånd jaget på flugt. Med en indstigningspris på 350.000 kroner kan bilerne lige så godt blive i Japan. Det er alt for dyrt.

Men med benzin i tanken er situationen en anden.

Introprisen på 240.000 kroner er meget attraktiv, og med et skarpskårent design, der signalerer sport og kraft, er tonen slået positivt an. Men spørgsmålet er, om det er nok. Hvordan tager den sig ud, når den bliver sat op imod en bil, der sætter en høj standard i klassen?

Dårlig økonomi

Skoda Octavia er resultatet af et langt og tålmodigt forløb, hvor vitser og dårlig kvalitet gradvist er skilt fra.

År efter år er bilen en af de mest solgte modeller på det danske marked, og totaløkonomi er dens favoritdisciplin. Derfor er der et tal, der stritter i vores test. Nok har Skoda Octavia nogle år på bagen, men på tre år taber den kun få procent mindre af sin værdi end japaneren.

Det giver ikke umiddelbart mening. Hvorfor er forskellen til den japanske outsider ikke større?

Forklaringen bygger på den seneste tids økonomiske nedtur. Benzinprisernes himmel flugt er for alvor kommet i fokus, og derfor lider selv den bedste bil et forholdsvist stort tab, hvis motoren er stor og tørstig. Det er med andre ord de små, økonomiske modeller, der står øverst på kundernes ønskeliste.

Men Skoda har også gjort sit til at udfordre kundernes pengepung. Med tiden er mærket rykket op i den dyrere ende, og månedens tjekkiske duellant er 70.000 kroner dyrere end sin japanske modpart og byder både på en dyrere serviceaftale og kortere garanti.

Trods sit gode navn og rygte er Skoda Octavia godt 700 kroner dyrere om måneden at køre i, når det samlede regnskab bliver gjort op.

Tjekkisk køremaskine

Men et er økonomi, noget andet er hverdag.

Lad os tage et nærmere blik på den praktiske del af sagen. Mitsubishi Lancer er letkørt og fungerer godt i det daglige. Du kommer effektivt fra sted til sted, men motoren fremstår en smule brystsvag og måtte gerne byde på mere moment. Allerede fra første gearskifte mangler der kraft, og motoren støjer betydeligt mere, end hvad godt er.

Ekstra isolering af motorrummet ville ikke være af vejen. Til gengæld gør det ikke så meget, at bilen kun har fem gear. Selv ved høj hastighed opfører omdrejningstælleren sig pænt.

I den situation er det benzinøkonomien, der er udsat - ikke dine trommehinder.

Til sammenligning er Skodas turboudgave virkelig i en klasse for sig selv.

Kodeordene er hurtighed, dynamik og agilitet. Den er to sekunder hurtigere fra 0-100 km/t. end Mitsubishi Lancer, og alt fra staccato bykørsel til lange træk på motorvejen er båret af åbenlys køreglæde. Det er bare et spørgsmål om at trykke lidt hårdere på speederen, hvis du savner ekstra fart og kraft.

Skal du buge bagsædet?

Som konstruktion har Skoda også nogle åbenlyse fordele.

Den ligner en sedan, men er i virkeligheden en femdørs med stor bagklap. Det rummer en lille og en stor fordel. Den hatchbackagtige udformning byder på en bagrude-visker til dugvåde morgener og klart bedre adgangsforhold til bagagerummet. Især det sidste vil du være glad for, da tjekken byder på oceaner af bagageplads.

Mitsubishi Lancer har kun halvt så meget, og det kan selv en fiks detalje ikke opveje.

Japaneren fås med en bagagerumsbakke til 612 kroner, så eksempelvis mudderet fra et par gummistøvler let kan fjernes igen.

I kabinen er der også forskel på de to duellanter. Mitsubishi bruger plast af den hårde slags, som ikke tager godt imod stød og ridser. Alligevel er helhedsindtrykket positivt. Udformningen er klar og simpel som en japansk teceremoni.

Kun få, men store, knapper dominerer. Går man mere i detaljen, dukker der imidlertid nogle mangler op. Sæderne mangler skulderstøtte, rattet kan kun indstilles i højden, og blink-lyset lyder af for lidt. Efter bløde sving glemmer du at få det slået fra igen.

Motor og plads vinder

Skoda Octavia efterlader også et positivt indtryk indenfor. Sæderne er komfortable, plastkvaliteten er god, og der er en praktisk boks under passagersædet. Desuden klapper dørene i med en lyd, der signalerer stål frem for blik.

Midterkonsollen er imidlertid noget af en lommeregner. Selv om funktionaliteten er god, er antallet af knapper i overkanten. Lidt mere minimalisme havde klædt kabinen. På rattet har Skoda valgt den anden yderlighed. Her er der slet ingen knapper, så du må desværre opgive at fjernbetjene musikanlægget. Det er kun mindre detaljer. Men på bagsædet byder Skoda Octavia på et reelt problem.

Loftshøjden er kneben, og der skal mere end gode talegaver til for at blive overbevist om, at siddestillingen er komfortabel for voksne mennesker.

Hver duellant har sine fordele og ulemper, og især på grund af japanerens lave pris, falder testen jævnbyrdigt ud.

Ingen af de to modeller er plakatbaskere til drengeværelset, men når det samlede regnskab gøres op, er Octavia vores favorit. Motor, bagagerum og samlekvalitet opvejer en højere pris. I dag er der ingen, der griner af Skoda.