I sidste uge begyndte jeg en serie på fire blogs om, hvordan du får mere ud af din privatøkonomi i 2012. Jeg skrev om fordelen ved at styre dine finansielle omkostninger. Læs indlægget her. I denne uge er det så skattens tur.
Skattereglerne kan være svære at forstå - og endnu sværere at benytte optimalt. Med en grundlæggende viden kan du dog gøre noget ved det.
Skatten betaler du typisk af din indkomst og din formue. Der er kun ganske lidt formueskat i Danmark – nogen vil sige, at den er afskaffet – men jeg vil nu alligevel kalde ejendomsskatten for en formueskat.
Du får jo også noget for skatten – nogen vil sige for lidt - andre vil sige for meget (men det er trods alt de færreste, jeg har mødt). Under alle omstændigheder er det din opgave at sørge for, at du ikke betaler mere end nødvendigt i skat – hvis du har dine "privatøkonomi-briller" på.
Få et overblik over, hvor dine indtægter kommer fra. Den vigtigste del er ofte lønnen. Lønindkomst beskattes som personlig indkomst med op til ca. 56 % af sidst tjente krone.
Ser du over dit liv, har du en interesse i at udnytte det forhold, at du i nogle år måske kommer til at betale topskat af sidst tjente krone - og i andre år - for mange de fleste – ikke skal betale topskat. Du kan altså med en planlægning af din indkomst i de enkelte år flytte beskatningen til de år, hvor skatten forventes at være mindst.
Det er det, du bruger pensionsreglerne til. Det forhold, at du måske kan se, at du har topskat af sidst tjente krone resten af livet, betyder også, at du sandsynligvis ikke skal tegne flere pensioner, fordi det så ikke længere er det bedste for dig. Så skal du eksempelvis hellere betale af på din gæld.
I så tilfælde vil du i hvert fald spare alle dine penge op som frie midler (dog undtaget, hvis du er selvstændig). Frie midler har en meget høj afkastbeskatning, så der skal du passe på med, hvad du placerer dine penge i.
Skattereglerne belønner dig typisk for at tage en risiko. Aktier og fast ejendom er således henholdsvis beskattet meget lempeligt (op til 48.300 kr. p.a./person) og ikke beskattet, hvis ejendommen er underlagt parcelhusregel (de fleste private beboelser).
Du kan heraf udlede, at selv om skattelovgivningen implicit opfordrer dig til at have masser af pensioner, fast ejendom og til dels aktier, og derved at have en stor "gearing" i din økonomi, så er der grænser for, hvor meget du skal udnytte denne mulighed – for der er også noget, der hedder risiko. Det forhold kommer jeg tilbage til i næste uge. Du kan spørge dig selv om det hensigtsmæssige i, at skattelovgivningen på den måde opfordrer til gearing af privatøkonomien - men sådan er det nu en gang.
Set over dit liv vil denne type overvejelser om din skat kunne medføre væsentlige besparelser i afkastbeskatningen. Det er derfor helt afgørende for den samlede beskatning i dit liv, at du HVERT ÅR bestemmer dig for, hvordan denne beskatning skal være (så vidt muligt selvfølgelig).
Begynd nu med at se din forskudsregistrering 2012 igennem! Er den korrekt, så sørg for at sikre lavest mulig personlig indkomstbeskatning, dog ikke lavere end topskattegrænsen (under hensyntagen til at du også kan spare for meget op til pension).
Sørg herefter for at udnytte fast ejendom uden at få for meget gæld (slet ikke den dyre bankgæld mv.), og benyt så løbende den lave afkastbeskatning af aktier, når du kan tåle risikoen.
Når din økonomi herefter begynder at være så god, at alle dine opsparingsmuligheder i ovenstående er ved at være fyldt op, kan du tænke på pensioner igen. Pensioner har nemlig en meget lav afkastbeskatning (kun 15 %). Men når du er der, så har du sikkert også fået det meste af din gæld væk, og du har en pæn formue i frie midler.
Har du rigtig mange penge, kan du selvfølgelig gøre alle ting på én gang!
Med venlig hilsen
Kim Valentin
Finanshuset i Fredensborg
Af Anonymous den 10. januar 2012 - 18:42
Kim Valentin
Tak for dit svar på beskatningen af et pensionsafkast på 5.000 kr.
Du fremfører, at skatten er 750 kr. (15%)
De resternde 4.250 beskatter du med 40% ved udbetaling eller med 1.700 kr.
Den samlede beskatning af afkastet udgør således 750 + 1.700 kr. eller 2.450 kr., hvilket jo netop er 49% af 5.000 kr.
Det glæder mig, at du således er enig i min første kommentar, hvori jeg fremførste, at et pensionsafkast ikke kun beskattes med 15%, men med hele 49%.
Med venlig hilsen
Mogens
Af Anonymous den 10. januar 2012 - 15:44
”Skat i pensionsordninger contra frie midler skal vurderes selvstændigt i forhold til 3 områder - afkastbeskatning, indkomstbeskatning/fradrag i indkomst og lagerbeskatning/realisationsbeskatning. Hver for sig er der en effekt, der skal vurderes. Skatten på pensions ordninger kan derfor ikke udregnes sådan som du beskriver:
”…
Du skriver, at afkastbeskatning kun udgør 15 procent. Jeg mener, at den er på 49 procent.
Et eks.: Et positivt afkast på 100 kroner beskattes med 15 procent. De resterende 85 kroner beskattes ved udbetaling med 40 procent (kapitalpension) eller med 34 kroner.
Den samlede beskatning udgør således 15 + 34 kroner eller 49 procent.
…”
En korrekt beregning skal se således ud for eksempelvis 100.000 kr.:
Pension: (beskatning udskydes) 100.000
Afkast 5.000
Skat 750
Resultat 104.250
Skat ved udbetaling (40%) 41.700
Resultat efter skat 62.550
Frie midler (skat 40%) 60.000
Afkast 3.000
Skat (negativ kap.) 960
Resultat 62.040
Fortjenesten er altså 510 kr. i sparet skat.
Med venlig hilsen
Kim Valentin
Af Anonymous den 9. januar 2012 - 17:08
Det er beskatning af afkast, der omtales i denne sag, og ikke noget om fradrag ved indbetaling.
Af Anonymous den 9. januar 2012 - 12:14
Din iagttagelse omkring beskatning ved udbetaling er helt okay, men jeg syntes derfor også, at du bør huske det fradrag, der gives ved indbetalinger til pension.
Af Anonymous den 8. januar 2012 - 11:04
Du skriver, at afkastbeskatning kun udgør 15 procent. Jeg mener, at den er på 49 procent.
Et eks.: Et positivt afkast på 100 kroner beskattes med 15 procent. De resterende 85 kroner beskattes ved udbetaling med 40 procent (kapitalpension) eller med 34 kroner.
Den samlede beskatning udgør således 15 + 34 kroner eller 49 procent.
Af Anonymous den 7. januar 2012 - 0:14
Jeg vil godt anfægte din kommentar om, at aktier er lavt beskattet.
Ja ok - det ser umiddelbart sådan ud, for den beskatning man ser som privatperson er på 28 eller 42%, men man skal ikke glemme, at de samme penge bliver beskattet i virksomheden også.
Den samlede skattebetaling på aktieudbytter er således meget tæt på personbeskatningen.
Af Kurt Lilienthal den 6. januar 2012 - 16:34
Hej Kim. Tak for dine udmærkede blogs.
Det er rigtigt, at for lønmodtagere er livets største omkostning SKAT.
Men objektivt set får de fleste af os vist pengene igen, hvis vi f,eks har børn eller bliver syge?
Men skat for lønmodtagere kunne faktisk sænkes drastisk, hvis vi blot fordelte skatteudgiften ligeligt .( skat = samfundets driftsomkostninger )
Danske virksomheder betaler stort set ikke skat. Selv om man fra denne kant, per ren automatik ofte beklager sig over skat og afgifter. Over 80% af danske industrivirksomheder betaler ikke skat. Over 70% af de finansielle virksomheder betaler heller ikke skat. ( Se f.eks. skats årsopgørelser, eller AE's rapport )
Den finansielle sektor modtager langt mere fra den offentlige kasse, end den bidrager med. Bankerne har fået adskillige bankpakker og staten har "overtaget" de konkursramte banker. Bankerne har dog "fået lov" til at overtage de sunde dele af disse banker, således at krisen har medført at bankerne, som hele, er gået ud af krisen som vindere. De er blevet større, har fået endnu flere statsmidler, samt enorme milliard beløb til meget lav rente. Disse beløb, vore egne skattekroner, kan de så udlåne til skatteyderne til højere rente ( ! )
Den danske bank, havde selv under krisen meget store overskud, som dog blev ført ud af landet, således at beskatning blev undgået. ( Læs f.eks Jyllands Posten ) Bankerne har siden 1980'erne fået sammensat utrolige lempelige skatte og regnskabsvilkår, investeringsbanker må lovligt geare mange gange egenkapitalen, fremstille derivater, hensætte formuer, osv osv.
Holdingselskaber m.v. er for den øvrige erhvervssektor blot et redskab til at undvige deres del af fællesudgifterne.
Reglerne er blevet for lempelige for det private erhverv. Mister vi som private lønmodtagere eller enmandsvirksomhed vores betalingsevne, opretholdes gælden til vi dør. Er man derimod bank eller f.eks AS afvikles virksomheden og man kan sarte på ny. ( En stor del af gælden kan dog tørres af på lønmodtagerenes skat, f. eks i form af lønmodtagernes garantifond )
Siden 1980'erne er 53 de 100 største økonomier i verden blevet til private formuer. Vi taler altså her om at de øvrige er makroøkonomier !
Jeg er selv erhvervsmand og stor tilhænger af et frodigt og kreativt erhvervsliv. Men vi er i fuld gang med at omforme samfundet til et system hvor alle forhold er på erhvervslivets vilkår og fordringer.
Og skattebyrden bæres hovedsageligt af lønmodtagerene.
Der findes en meget stor - ubetalt- skatte mulighed i det private erhverv.
Husk på at da bankerne - efter mange års pres - blev tvunget til at udlevere banktransaktionerne mellem Danmark og 52 udvalgte skattely var beløbene på flere tusinde milliarder. Her skulle nok være et par procent point mulige i form af skat.
Og dermed kunne skattebidraget for lønmodtagerne lempes.
Jeg synes blot, at dette hører med til det store billede, Kim.
Tak for dine gode artikler.
Godt nytår.
- venligst Kurt Lilienthal