Så let sparer de 6.400 kr. om året

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2010. Af Esben SylvestDato: 12.4.2010

•  
•  

Boligguide:

---

Hver eneste dag året rundt brænder Anders Larsby og hans kæreste Margretha Mohr Joensen i gennemsnit 85 kroner af på varme, vand og elektricitet i deres hus på Amager, men de vil hellere bruge en del af pengene på noget sjovere.

Vi besøgte derfor parret sammen med energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten, der rådgiver om energibesparelser.

Over et par timer gennemgik han parrets forbrugsvaner og deres bungalow fra 1932, før han stillede sin diagnose: "Grundlæggende ser det nogenlunde fornuftigt ud, men alligevel er der en del at hente."

Forbrug af el, vand og varme kan inddeles i to kategorier: De fysiske rammer og beboernes adfærd.

Boligens fysiske rammer er eksempelvis omfanget af isolering, om hårde hvidevarer er A-mærket, og om der er installeret vandbesparende toilet og brusehoved.

Adfærden kan eksempelvis være længden af morgenbadet og valget af temperatur i boligen.

Pluk de nærmeste frugter

Uanset om man ser på de fysiske rammer eller adfærden, er strategien ifølge Christian Oxenvad klar:

"Det gælder om at plukke de lavest hængende frugter først, foretage de forbedringer, der ikke koster så meget, men har stor økonomisk effekt."

I kælderen fandt vi en moden frugt, der var lige til at række ud efter. Uisolerede varmerør er en energimæssig forbrydelse – og i bungalowens kælder var der 20 meter, der årligt koster Anders og Margretha omkring 450 kroner. Her vil udgiften til rørisolering være tjent hjem efter godt to år.

Parret har soveværelse og børneværelse i kælderen, og derfor er ikke alt varmetabet fra rørene spildt.

Var al varmen blot gået tabt i en kold, ubeboet kælder, havde varmespildet beløbet sig til 2.000- 3.000 kroner årligt.

Skal fylde mere op på loftet

De tre grundpiller i boligens klimaskærm er hulmursisolering, gode vinduer og god isolering på loftet. Her giver forbedringer størst effekt og er økonomisk set til at komme i nærheden af.

Hos Anders og Margretha er hulmursisoleringen i orden og energiruderne optimale, men til gengæld er isoleringen på loftet elendig. Her ligger der blot 10-15 centimeter gammel stenuld.

"Anders og Margretha bør fylde op til 40 centimeter. Det vil koste omkring 10.000 kroner at få indblæst eksempelvis papirgranulat, men det vil give en besparelse på 1.300 kroner om året og være tjent ind efter 7,5 år," forklarer Christian Oxenvad.

Hos Anders og Margretha forsvinder en del af varmen også direkte ud gennem et ovenlysvindue og en utæt, uisoleret lysskakt i entreen. Øverst er der blot enkeltlags-glas, og det er en energimæssig katastrofe.

Bruger parret 4.400 kroner på at få installeret en trelags energirude, opnår de en besparelse på cirka 700 kroner årligt. Her vil investeringen altså være betalt tilbage på godt seks år.

Tilbagebetalingstiden er et centralt begreb

De investeringer, der tjener sig hurtigst hjem, betaler sig selvfølgelig bedst. Komfort er et andet vigtigt og ofte overset begreb. Med et nyt energivenligt ovenlysvindue undgår Anders og Margretha eksempelvis kold træk i entreen, så den bliver mere behagelig.

Faktisk kan god isolering ofte udvide boligens areal, fordi mange boligejere undlader at benytte dele af boligen på grund af træk eller kulde.

Generelt skal boligen være vindtæt, ellers er der energitab.

"En god indikator på utætheder er, hvis det bliver koldt nede ved gulvet, når det blæser udenfor, eller stearinlys blafrer. Så bliver der trukket koldt luft ind et sted, mens den varme luft forsvinder ud et andet sted," siger Christian Oxenvad.

Flere energitjek - bl.a. mysteriet om fjernvarmen