Udbytte aktier klarer sig bedre end markedet

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2010. Af Jørgen RasmussenDato: 22.6.2010

•  
•  

Aktier:

---

Som aktieinvestor betaler det sig nogle gange at stikke af fra flokken og lade være med at hoppe med på de mest populære aktier, der jo i forvejen er drevet voldsomt op i kurs.

Således har en af de mest populære aktier blandt private investorer, Vestas, set over en periode på knap 10 år klaret sig cirka 40 procent dårligere end danske aktier generelt.

Og vel at mærke med en betydeligt højere risiko.

Omvendt har en solid såkaldt udbytte-aktie som Solar over samme periode klaret sig 30-35 procent bedre end markedet, når vi inkluderer udbetalt og reinvesteret udbytte.

Derfor kan der være sund fornuft i sig at kaste blikket på de lidt mere "træge" aktier i de ofte store selskaber, som betaler et højt årligt udbytte. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at udbytteaktier har en tendens til at klare sig langt bedre end det generelle marked og tilmed med en lavere risiko.

Voldsom outperformance

Det amerikanske analysefirma Ned Davis Research har påvist, at siden 1972 har de selskaber, som har påbegyndt eller øget udbetalingen af udbytte, leveret et årligt afkast på 9,5 procent mod 6,8 procent i selskaberne i S&P 500.

På vore hjemlige breddegrader har den svenske storbank SEB udarbejdet en analyse i samarbejde med Deutsche Bank, der viser samme tendens. De to banker har undersøgt afkastet på 600 europæiske selskaber i Stoxx 600 i perioden 1992 til 2010.

Undersøgelsen viser, at blandt de udbytte-betalende selskaber har den femtedel af selskaberne med de højeste udbytter haft et årligt afkast på gennemsnitligt 17 procent, mens gruppen af selskaber med laveste udbytte kun har leveret et årligt afkast på 7,7 procent.

Porteføljemanager i SEB, Ulrik Ellesgaard, forklarer den markante outperformance med to forhold:

• Kvalitet: En virksomheds evne og vilje til at betale udbytte kan opfattes som et signal om kvalitet i indtjeningen og om ledelsens tillid til fremtiden. Det er forholdsvis nemt for en ledelse at manipulere med indtjening og overskud, mens udbytte er en konkret størrelse, der ikke så let lader sig manipulere.
• Kapitalstruktur: Når kapital gives videre til aktionærerne i form af udbytte, bliver der rift om de få ledige penge i virksomheden. Der vil derfor være en tendens til, at virksomheden foretager en hårdere prioritering, når der skal investeres i nye projekter. Udbetalingen af udbytte bliver et signal om, at ledelsen arbejder for maksimering af afkast og i aktionærernes interesse.

Udbytteaktier ignorerer kriser

Aktier med højt udbytte har også ofte defensive egenskaber, som gør dem velegnede i en periode med nedture i økonomien. Den største investering hos Danske Invest er således British American Tobacco efterfulgt af det finske forsikringsselskab Sampo og spanske Telefonica.

Disse tre selskaber er ikke synderligt påvirkede af udviklingen i verdensøkonomien, da folk har brug for cigaretter, forsikringer og telefonsamtaler – uanset risikoen for ledighed eller faldende købekraft.

På den anden side er det karakteristisk for mange udbytteaktier, at selskaberne befinder sig inden for brancher, hvor vækstmulighederne er begrænsede. Dermed er investeringsbehovet også begrænset, hvilket åbner op for udlodning af udbytte.

Besværlige skatteregler for udbytte fra udenlandske aktier

Som hovedregel har den danske stat dobbeltbeskatnings-overenskomster med de fleste af de lande, som vi plejer økonomisk samkvem med. En dobbeltbeskatnings-overenskomst sikrer, at en skatteyder ikke betaler skat to steder.

I ovenstående eksempel vil det danske skattevæsen forlange 28 procent i skat, hvilket svarer til 28 kroner. Men da skattevæsenet indregner 15 procent i udbytteskat til Tyskland, skal du derfor kun betale 13 kroner i udbytteskat til den danske stat. Ved beregning af skatten for pensionsmidler, skal banken eller pensionsselskabet automatisk sørge for, at den allerede indeholdte udbytteskat bliver modregnet i den danske PAL-skat.

Følger vi ovenstående eksempel fra Tyskland, betaler du således 15 procent i PAL-skat. De 15 procent modregnes i de 26,375 procent, som du har betalt til den tyske statskasse. Ergo mangler der 11,375 procent, som du i princippet kan tilbagesøge fra de tyske myndigheder. Det danske skattevæsen understreger, at du ikke får nogen skattemæssig kompensation, hvis du undlader at tilbagesøge udbyttet.

En liste med dobbeltbeskatningsoverenskomster finder du ved at "google" ordene, "Ligningsvejledningen; dobbeltbeskatning 2010-1". Herefter vælger du det første hit fra Skat.dk hvorefter du klikker dig ind på artikel 10. Når der eksisterer en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan du søge de udenlandske myndigheder om at få refunderet den udbytteskat, der er betalt for meget.

Nogle banker påtager sig mod et gebyr at tilbagesøge udbytte, men typisk skal du op på ret store investerede beløb, før det kan betale sig. Både Nordea og Danske Bank beregner sig således et gebyr på 500 kroner pr. udbytte. Modtager du et udbytte, der svarer til et direkte afkast på 4 procent fra eksempelvis tyske BASF, skal du altså have investeret for minimum 110.000 kroner i BASF-aktien, før det kan betale sig at tilbagesøge udbytte.

Hos Nordnet må du selv sørge for tilbagesøgning af udbytte, hvilket dog kun gælder for tyske aktier og i særlige tilfælde nordamerikanske aktier. Udbytte fra nordiske aktier beskattes af afsenderlandet med 15 procent, hvilket gør tilbagesøgning af udbytte overflødig.

For lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, risikerer du at betale udbytteskat i to lande. Men da listen med dobbeltbeskatnings-overenskomster rummer hele 74 nationer, er risikoen begrænset.