Hold dig langt fra de nye hedgefonde

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2005. Af Martin Bundgaard og Uffe JørgensenDato: 22.1.2007

•  
•  

Hedgefonde:

Hvis din bankmand om kort tid ringer og inviterer dig ned til en kop kaffe og en fornuftig snak om dine investeringsmuligheder, skal du være mere end almindeligt på vagt. Tanken bag invitationen kan være, at han er sat til at sælge et nyt produkt til dig og andre danske investorer: hedgefonde.

Tilbuddet vil se besnærende ud på papiret, da det vil love dig et højere afkast og en lavere risiko end andre investeringer. Og der vil være en mængde kurver og tabeller til at dokumentere hedgefondenes imponerende evne til at tjene penge til investorerne. Selv om det ikke passer. Tværtimod risikerer hundredtusinder af private investeringskunder at tabe penge, fordi de er blevet lokket til at investere i hedgefonde på falske præmisser.

Økonomiprofessor Burton G. Malkiel fra Princeton University i USA har efterprøvet hedgefondenes påstand om, at de historisk set har klaret sig godt, og hans konklusion er, at hedgefondene er bedre til at jonglere med de statistiske data end til at tjene penge til investorerne. De statistikker, hedgefondene fremlægger som dokumentation, omfatternemlig kun de hedgefonde, som har klaret sig godt.

Hverken internationalt eller i Danmark findes der klare regler for, hvad sælgerne må love investorerne. Reglerne for dokumentation er heller ikke særlig klare. Finanstilsynet er bange for, at salget af hedgefonde vil gå til udenlandske banker, hvis de danske udbydere pålægges alt for restriktive krav om dokumentation. Derfor vil udbyderne snart fremlægge overdrevent gode historier, når de skal overtale deres kunder til at springe med på vognen.

Det er netop, hvad der er sket i udlandet.

Bankerne er tyvstartet
En hedgefond er ikke det samme som en almindelig investeringsforening. Hedgefonde kan tjene penge, både når markedet og aktierne stiger, og når de falder. Og det er også muligt at opnå større afkast (og større tab), fordi hedgefondene har mulighed for at geare investeringen - altså låne penge og dermed opnå større afkast for egenkapitalen.

Synes man, det lyder godt, skal man være klar over, at det oftere går skidt end godt, og at hedgefonde handler langt oftere end almindelige investeringsforeninger og derfor koster investorerne langt mere i kurtage.

For banken er der rigtigt mange penge i at lokke investorer til hedgefondene - især hvis det giver banken mulighed for at låne hedgefonden penge til at geare investeringerne. Derfor er banker meget interesseret i at skaffe nye investorer, og det er oplagt at søge investorer blandt egne kunder.

Carnegie Bank, BankInvest, Jyske Bank og Danske Bank har tyvstartet salget af de nye hedgefonde ved at pakke det nye produkt ind i en slags obligation, som det allerede er lovligt at sælge i Danmark.

Den har da heller ikke fået for lidt i markedsføringen. Brochurerne har indtil videre lovet lidt mere, end hvad godt er, og BankInvest har efter kritik fra Forbrugerrådet måttet ændre deres markedsføring, fordi investeringsforeningen var lidt for stor i slaget med, hvad den lovede investorerne.

Det skønnes, at private danskere har proppet to mia. kroner i de nye produkter, mens de professionelle investorer til gengæld holder sig langt væk fra alt, der har med hedgefonde at gøre. ATP har eksempelvis vendt tommelfingeren nedad over for hedgefonde, netop fordi de glittede salgspapirer ikke holder, hvad de lover.

Også dårlige historier
Det er altså ikke fra sælgerne, at man skal forvente at høre de dårlige historier om hedgefondene. Fx den om hedgefonden Long Term Capital, der gik ned, selv om to nobelpristagere var med til at styre investeringerne. Fonden fortalte ikke omverdenen om sine tab, men blev ved med at lokke nye investorer til. Long Term Capital endte med at tabe 90% af investorernes penge.

LYT TIL EKSPERTERNE

Flere eksperter opfordrer private investorer til at holde sig langt fra hedgefonde. Advarslerne
preller dog fuldstændig af på vicedirektøren i Finansrådet.

• Verdensbanken har været ude med en advarsel mod hedgefondene, fordi produktet er så indviklet, at selv ikke professionelle investorer kan gennemskue sammenhængene.
• Luke Ellis, der er direktør for Financial Risk Management - en sammenslutning af internationale hedgefonde - mener, at hedgefondenes investeringer bliver udført af folk, der kun har et minimum af viden om produktet. "Nogle af strategierne kender de ikke engang selv," siger Luke Ellis.
• Professor i finansiering Michael Møller fra Handelshøjskolen i København er meget på vagt over for de nye hedgefonde. Han mener, at private skal holde sig helt væk, da de ikke har en chance for at gennemskue produkterne. Michael Møller tror heller ikke på bankernes løfter om reduceret risiko og højere afkast, da en investor som ATP i så fald ville kaste alle milliarderne efter hedgefonde, men ATP har tværtimod vendt tommelfingeren nedad over for hedgefondene. Endelig mener professoren, at fondene er alt for dyre for investorerne - typisk med en prisstruktur, der sikrer forvalterne 20% af afkastet, hvis det går godt.
• Daglig leder af Børsmæglerforeningen og vicedirektør i Finansrådet Klaus Willerslev-Olsen mener ikke, at hedgefonde udgør et særligt problem. "Hvis man ikke føler sig tryg ved rådgiveren eller ikke kan forstå det, man bliver præsenteret for, så bør man holde sig fra hedgefondene," siger Klaus Willerslev-Olsen og påpeger, at den enkelte investor må læse prospekt og vedtægter grundigt igennem og i øvrigt vurdere, hvor risikovillig han eller hun er.

  Vicedirektøren i Finansrådet mener desuden, at det er en stærk overdrivelse, at private investorer skulle være i stand til at gennemskue andre finansielle produkter, og siger, at hedgefonde ikke adskiller sig voldsomt fra andre investeringer. "Man har jo heller ikke indsigt i alt, hvad der foregår i det aktieselskab, man har aktier i," siger Klaus Willerslev-Olsen.