Sådan investerer du i olieaktier

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 9, 2009. Af Jørgen RasmussenDato: 20.8.2009

•  
•  

Olieaktier:

For blot et år siden, da olieprisen blev presset op på 150 dollar pr. tønde, var flere analytikere fremme med spådomme om, at olieprisen kunne komme op over 200 dollar.

I dag koster en tønde olie lige omkring 70 dollar, og dommedagsscenariet er afblæst for en stund. En finansiel og økonomisk krise kom nemlig i vejen og sendte olien helt ned på 35 dollar, da det så allermørkest ud.

Men hvordan olieprisen kommer til at arte sig i de kommende år, kan det være svært at spå om.

Handelsbankens olieanalytiker i Oslo, Anne Gjøen, er dog ikke bange for at give et bud på fremtiden:

"Da vi ikke ser et signifikant økonomisk rebound i den kommende periode, venter vi i år og til næste år en svag udvikling i olieprisen med et niveau omkring 70 dollar. I 2011 regner vi med en pris på 80 dollar, men først i 2012 ser vi mulighed for en væsentlig større kapacitetsudnyttelse (i industrien, red.), der vil presse prisen op i nærheden af 100 dollar," forklarer hun.

Kompleks prisdannelse
Prisdannelsen på olie er imidlertid ikke nogen helt enkel sag.

På kort sigt er der ikke nogen klar sammenhæng mellem den økonomiske vækst og olieprisen, selv om der ikke er nogen tvivl om, at højere vækst medfører øget efterspørgsel efter olie og dermed en tendens til højere oliepriser.

En anden styrende faktor for prisdannelsen er udbudssiden, som styres af både OPEC og størrelsen af de globale oliereserver.

OPEC har dog efterhånden svært ved at kontrollere prisen, og størrelsen af de globale reserver anses for særdeles fleksibel.

Det tredje element i prisdannelsen er spekulanternes indtog på markedet, som i perioder har pisket prisen i vejret og omvendt også er i stand til at drive prisen på en tønde olie helt i bund.

Spekulanterne, som i teorien skulle 'smøre' markedet og give en mere effektiv prisdannelse, ser tværtimod ud til at forårsage større prisudsving og skabe en pris, som næppe altid udtrykker de økonomiske realiteter.

Ganske som på det øvrige råvaremarked er spekulanterne i stand til at skabe bobler, som før eller senere brister.

Som investor gælder det om enten at holde sig ude af boble-markedet eller alternativt spille på et hurtigt køb og salg og dermed satse på 'greater fool'-teorien, hvor ingen pris er for høj, så længe et fjols er villig til at betale endnu mere – men det er en risikabel strategi.

Stor forskel på risici
Hvis du kaster din kærlighed på enkelte af de olierelaterede aktier, kræver det enten en omfattende research eller en ekstrem stor risikovilje.

De små upstream-selskaber, der står for eftersøgning og udvinding af olie, er ofte økonomisk afhængige af, at de finder olie, inden pengestrømmen løber tør.

Samtidig kan kursen på selskabernes aktier være presset i vejret af overoptimistiske investorer, som øjner guld for enden af tunnelen.

Et eksempel er det dansk noterede Atlantic Petroleum, der på sit højeste blev handlet i kurs 2.400, men i dag handles til kurser omkring 400 og reelt er overtaget af bankerne.

På den anden side af risikoskalaen finder vi et selskab som den norske gigant, StatoilHydro, der som en supertanker har det svært med store kursudsving. For fem år siden blev aktien handlet i niveauet omkring 85. I skrivende stund handles den til 120.

Dermed har StatoilHydro-aktien klaret sig markant bedre end eksempelvis det danske aktiemarked, der i samme periode er faldet med fem til seks procent.

Men selv om nogle olieaktier i perioder klarer sig bedre end det generelle marked, har det ikke været nogen god idé med en passiv investering i olie set over de seneste 50 år.

Havde du eksempelvis købt olie for 100 dollar i 1960, ville olien i dag kunne sælges for cirka 3.200 dollar, hvilket modsvarer en årlig forrentning på 7,1 procent.

Havde du alternativt investeret 100 kroner i danske aktier på samme tidspunkt, ville investeringen i dag have en værdi af 15.600 kroner, hvilket modsvarer et årligt afkast på 10,3 procent.

Med andre ord ligger guldet ikke lige parat til at blive samlet op på gaden.

Efter årtier med stort set stillestående oliepriser, er olie siden 1970 steget markant mere end udviklingen i det globale BNP. Måleenheden er et indeks, hvor 1970 er 100. Kilde: OECD og BP, Løbende priser.

Her finder du investeringerne

Da det danske aktiemarked ikke vrimler med olierelaterede investeringer, er det naturligt at kaste blikket nordpå mod børsen i Oslo.

I kraft af Norges status som oliestat rummer Oslo-børsen en høj koncentration af selskaber inden for oliesektoren.

Du finder udvalget på Oslo-børsens hjemmeside, www.oslobors.no, ved at vælge 'aksjer' og efterfølgende 'energi' i venstremenuen, hvorefter der dukker en liste med 58 energi-relaterede selskaber op.

Et mere globalt orienteret websted finder du på www.upstreamonline.com, der blandt andet bringer en liste med en lang række olierelaterede selskaber og samtidig leverer en løbende strøm af nyheder til sine læsere.

Hvis du hellere vil sikre dig en ordentlig spredning af dine investeringer og ikke ønsker at bruge tid på udvælgelse, er det nærliggende at kaste blikket på investeringsforeninger og de billigere udenlandske fonde, de såkaldte ETF’er (Exchange Traded Funds).

En god indgang er www.morningstar.dk, hvor du benytter 'Søg og vælg'-funktionen. Under aktivtype vælger du aktier og dernæst energi, hvorefter en liste med 31 fonde dukker op.