Sådan læser du et årsregnskab

Af Martin WexDato: 23.6.2006

Passiver
På passivsiden er det vigtigt at skelne mellem egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser.

Egenkapitalen er selskabets opsparede værdi - eksempelvis aktionærernes indskud og årets overskud.

Hensættelserne er penge, der er sat til side til de ansattes pension og skat, og som endnu ikke er blevet betalt.

Gældsforpligtelserne er lån og kreditter optaget i banker og hos selskabets leverandører. Gælden er opdelt i en kortfristet og en langsigtet gæld. Den langfristede gæld er typisk gæld til realkreditselskaber - eksempelvis lån til at bygge nye fabrikker. Den kortfristede gæld er kredit hos banker og hos leverandører. Den kortfristede gæld må ikke blive for stor, for den kan være direkte farlig, hvis selskabet bliver økonomisk trængt og har svært ved at betale sine kreditorer.

Når du sidder med et regnskab, kan det være en god ide at beregne selskabets soliditet. Det kan du gøre ved at dividere egenkapitalen med de samlede passiver og gange med 100. Så får du soliditeten i procent - soliditetsgraden - der siger noget om, hvor velpolstret selskabet er. Soliditetsgraden må hverken være for høj eller for lav. En soliditetsgrad i intervallet 30-50 procent er passende - afhængigt af branchen. En for høj soliditetsgrad kan betyde, at aktionærernes penge står og blomstrer i selskabet i stedet for at blive investeret og brugt til at skabe ny vækst og indtjening. En lav soliditetsgrad kan betyde, at selskabet er meget sårbart over for rentestigninger, da en stor del af værdierne er finansieret med lånte penge.

Pengestrøm
Pengestrømsopgørelsen adskiller sig fra resultatopgørelsen ved at fokusere på, hvor mange kontanter der reelt ligger i selskabets pengekasse ved regnskabsårets slutning. Indtægter fra solgte varer, der endnu ikke er betalt, indgår ikke i pengestrømsopgørelsen, men i resultatopgørelsen. Pengestrømsopgørelsen er derved en mere pålidelig indikator for selskabets økonomiske helbred, og derfor er pengestrømmen blevet et centralt instrument for investorer og analytikere. Pengestrømmen kaldes også for cash flow.

Pengestrømsopgørelsen er opdelt i tre dele: drift, investering og finans.

Drift
Pengestrømmen fra driften er den vigtigste og er derfor placeret øverst. Det drejer sig primært om ændringer i varebeholdningen, tilgodehavender hos kunder og gæld til leverandører.

Investering
Under investering handler pengestrømmen næsten udelukkende om udgifter til materielle anlægsaktiver som bygninger, maskiner og inventar.

Finans
Den finansielle pengestrøm handler om afdrag på lån, tilbagekøb af egne aktier og betalt udbytte.

Den samlede ændring i de likvide beholdninger skal helst være positiv, men må godt være negativ, hvis det er investerings- og finansieringsaktiviteterne, der er skyld i det negative resultat. Selskabet kan nemlig påvirke resultatet på de poster ved eksempelvis at betale mindre i udbytte. Langt værre er det, hvis den negative pengestrøm skyldes driften, fordi driften er selskabets livsnerve og evnen til at få penge i kassen hele selskabets eksistensgrundlag.