Sådan tackler du den nye efterløn

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2011. Af Søren Verup

•  
•  

Efterløn:

---

Er du 58 år eller ældre, kan du i princippet springe denne artikel over. Så kan du blot nøjes med at konstatere, at efterlønsreformen ikke påvirker dig, og at du bør blive i efterlønsordningen for enten at gå på efterløn eller få den skattefri efterlønspræmie, hvis du arbejder indtil folkepensionen.

Er du under 58 år, bør du til gengæld læse videre med allerstørste opmærksomhed. Den nye efterlønsreform hæver gradvist efterlønsalderen fra 60 til 64 år og forkorter efterlønsperioden fra 5 til 3 år, og derudover vil nye, skærpede modregningsregler gøre efterlønnen mindre attraktiv.

Allerede hvis du i dag er 56-57 år, begynder du så småt at komme i kontakt med overgangsreglerne. Her vil du dog fortsat opnå en økonomisk fordel ved at blive i ordningen, da du ikke bliver ramt af den skærpede modregning, så længe du venter mindst to år med at gå på efterløn, efter du har fået dit efterlønsbevis.

Er du 55 år eller yngre, sætter modregningsreglerne til gengæld ind med fuld kraft. Som noget nyt bliver dine pensionsopsparinger nu altid modregnet i din efterløn, uanset om du får dem udbetalt, mens du er på efterløn eller bagefter.

Kig på din pensionsformue

Hvis du ikke vil arbejde indtil folkepensionsalderen, vil størrelsen af din pensionsformue derfor være afgørende for, om det kan betale sig for dig at gå på efterløn. En god tommelfingerregel er ifølge Danica Pension og Finanshuset i Fredensborg, at hvis du har eller forventer at få en pensionsformue over 2,5 millioner kroner på efterlønstidspunktet, kan det ikke betale sig at blive i efterlønsordningen.

Grænsen på 2,5 millioner kroner gælder summen af både private pensionsopsparinger og pensionsordninger via jobbet. Overskrider du grænsen, vil modregningen af pensionerne i din efterløn blive så markant, at det typisk bedre kan betale sig at træde ud af efterlønnen, få dine bidrag udbetalt og selv spare de fremtidige bidrag op.

Men før du tager beslutningen, bør du lave en konkret beregning af dine pensionsforhold. Den skal afdække, om dine fremtidige efterlønsudbetalinger efter modregning og skat ser ud til at blive højere, end hvis du alternativt vælger at få udbetalt dine hidtidige efterlønsbidrag skattefrit i 2012 og selv sparer dine fremtidige bidrag op.

Har du indbetalt de maksimale 11,5 års bidrag til efterlønnen, modtager du i 2012 skattefrit 60.514 kroner, som du kan indbetale på en konto sammen med fremtidige efterlønsbidrag.

Hvis du går efter præmien

Planlægger du at arbejde helt frem til folkepensionsalderen, vil du i efterlønsordningen modtage en skattefri præmie, der i 2011 udgør 143.400 kroner. Og her vil din alder være afgørende for, om det kan betale sig at gå efter præmien. Er du under 51 år, kan det rent økonomisk bedre betale sig at hæve efterlønsopsparingen, indbetale pengene på en konto med høj rente og fremover indsætte de sparede efterlønsbidrag på kontoen.

Så vil du ved din folkepensionsalder mindst have opsparet et beløb, der omtrent svarer til efterlønspræmien – og jo yngre du er, jo større vil beløbet blive i forhold til den skattefri efterlønspræmie.

22. november 2011