Dit livs vigtigste forsikring

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 5, 2010. Af Søren VerupDato: 20.4.2010

•  
•  

pensionskommentar:

---

Er du ikke født med en guldske i munden, må du ty til arbejdsmarkedet for at tjene til det gode liv med villa, volvo og vovhund. Din erhvervsevne er dermed hele grundlaget for din privatøkonomi og dit velstandsniveau.

Når du efter endt uddannelse står på læreanstaltens trappe med eksamensbeviset i hånden, kigger du frem mod pensionen med en forventet fremtidig lønindkomst på mellem 10 og 25 millioner kroner, afhængigt af om du kommer til at arbejde som pædagog eller økonom.

Den lange række af kommende lønudbetalinger, der ligger og venter, er den indkomst, du og din familie skal leve af de næste cirka 40 år – og den kan og bør du forsikre. Konkret gør du det ved en tegne en forsikring mod tab af erhvervsevne. For selv om vi lever i et velfærdssamfund, der tager hånd om de svage, så er der altså ikke mange penge at hente hos det offentlige, hvis du bliver invalid.

Lav offentlig ydelse

Mister du varigt helt eller delvist din erhvervsevne som følge af ulykke eller sygdom, mister du ikke bare din førlighed, men også din indkomst. Bevares, der er mulighed for at få førtidspension og/eller arbejdsskadeerstatning fra det offentlige, men det er ikke noget, en almindelig vellønnet funktionær eller faglært arbejder med familie kan leve tilfredsstillende af.

Bundlinjen er, at selv om du skulle få den højest mulige erstatning fra det offentlige, kan du ikke forsørge dig selv og din familie uden et markant velfærdstab. I bedste fald svarer invalideydelserne til dagpengesatsen på cirka 16.300 kroner før skat om måneden. Dertil kan der komme nogle engangserstatninger. Desuden vil din pension til dels blive reduceret i forhold til din ægtefælles indkomst.

Vil du leve videre på nogenlunde samme velfærdsniveau, må du derfor have en forsikring mod tab af erhvervsevne.

Dækker forsikringen nok?

Du har sikkert allerede en forsikring mod tabt erhvervsevne, men dækker den godt nok? Forsikringen tegnes med udgangspunkt i din aktuelle løn. Basisdækningen er ofte på 40 procent af lønnen, men kan i mange firmapensionsordninger skrues op til 80 procent.

Hovedreglen er, at du bør have en høj dækning, jo yngre du er, og jo større forsørgelsespligt du har. Når du runder de 45-50 år, bør du skrue lidt ned, dels fordi din restlivsindkomst er mindre, dels fordi du ofte vil have anden opsparing at trække på. Når du runder de 55-60 år bør dækningen være helt i bund, da du i tilfælde af invaliditet vil kunne trække på din typisk store pensionsopsparing.

Er din aktuelle dækning på for eksempel 60 procent, kan en indkomstnedgang på 40 procent lyde dramatisk, men tænk på, at en del udgifter falder væk. Først og fremmest skal du ikke betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent, og forsikringen betaler som reglen også dit pensionsbidrag. Dertil kommer udeblevne udgifter til transport, tøj, fagforening, a-kasse med mere.

Sådan tegner du den

Du kan tegne forsikringen på to måder, hvor præmien i begge tilfælde er fradragsberettiget:

• Den ene er individuelt hos et forsikringsselskab, hvor en 40-procents basisdækning koster 10-20.000 kroner årligt med en årsløn på eksempelvis 300.000 kroner.
• Den anden og mest udbredte og anbefalelsesværdige måde er via din firmapension. Her er prisen på under det halve.

Langt de fleste af de store kollektive firmapensioner har en rigtig god ordning, hvor du få fuld dækning allerede ved 50 procents invaliditet. Mens andre forsikringer indeholder en reduceret ydelse og kræver op til to tredjedels nedsættelse af erhvervsevnen.

Læs betingelserne grundigt, og spørg konkret ind til dækningen. Men vær i det hele taget meget opmærksom. Kig nøje i vilkårene for vurdering af erhvervsevne. Det er forsikringsselskabet, der vurderer, om du har mistet tilstrækkeligt meget erhvervsevne, der i øvrigt kan tolkes bredt og med vide rammer og inkluderer pligt til omskoling, fleksjob og revalidering.