Sådan håndterer du udligningsskatten

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 6, 2010. Af Søren VerupDato: 25.5.2010

•  
•  

pension:

---

Så kom skatten på store pensionsudbetalinger. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Penge & Privatøkonomi mener, det er en helt unødig skat, der rammer skævt, gør pensionsplanlægningen endnu mere kompliceret og endda kun giver et minimalt provenu. Men vi er ikke politikere og haster i stedet videre med at analysere loven og give dig de bedste og mest sikre bud på, hvordan skatten kan minimeres. Men først reglerne.

Der skal fra og med 2011 og til og med 2014 betales en særskat på seks procent af pensionsudbetalinger over 362.800 (2010-niveau). I 2015 sænkes skatten med ét procentpoint om året og er dermed helt væk i 2020. Der er mulighed for at overføre op til 121.000 kroner (2010-niveau) fra ægtefællens uudnyttede særskatteloft.

De pensioner, der tæller med i pensionsbundfradraget, er folkepension, ATP, pensioner med løbende udbetaling fra firma- og arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner, livrenter, ophørende livrenter samt tjenestemandspensioner. Undtaget er invalidepensioner og udbetalinger fra kapitalpensioner og eventuelt LD’s dyrtidsportionsopsparing.

Få mindre udbetalt

Der er ingen muligheder for at fradrage i beregningsgrundlaget ved at indbetale på forskellige former for pensioner – du vil godt nok få fradrag i indkomsten, men ikke i beregningsgrundlaget for udligningsskatten.

Eneste mulighed for at reducere skatten er at få mindre pension udbetalt, og det er desværre ikke muligt inden for de gældende regler, når du først har sat gang i udbetalingerne fra dine ratepensioner, livrenter og firmapensioner. Disse kan ikke reduceres eller sættes på pause. Her er du altså endegyldigt fanget i udligningsskattens net.

Har du derimod nogle ophørende livrenter eller ratepensioner, som venter på at blive sat i gang senere, skal du lige tjekke dem efter og nøje regne på, hvornår det skattemæssigt vil være optimalt at få dem udbetalt.

Inden pensionering

Tidsbegrænsningen i skatten betyder, at alle, der skal pensioneres efter 2019, ikke bliver ramt. Står du derimod over for pensionering inden 2020, skal du tage særskatten med i din pensionsplanlægning.

Det er nu ikke så forskelligt som før, hvor du også skulle tage hensyn til eventuel topskat, der i 2011 rammer alle personlige indkomster over 409.100 (2010-niveau). Nu er der bare endnu en skattegrænse, der ligger ved 362.800 kroner (2010-niveau), at tage hensyn til.

Det nye er dog, at du kan overføre op til 121.000 kroner (2010-niveau) fra din ægtefælle. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle har samlede pensioner på 241.800 og den anden på maksimalt 483.800 kroner, så slipper I helt for skatten.

Det kan du gøre for at undgå eller mindske skatten:

• Udskyd udbetalingen af din ATP. Det kan gøres i op til 10 år med et år ad gangen. En person, der i 2011 er berettiget til at modtage ATP, kan ved at udskyde til 2020 opnå den dobbelte udbetaling til sin tid.
• Spred en eller flere af dine rateopsparinger over tilstrækkeligt mange år, indtil du sniger dig under grænsen. Aktuelt kan en 65-årig lade rateopsparingerne løbe fra 10 til 20 år. Udnyt fleksibiliteten.
• Udskyd starttidspunktet for rateopsparinger og ophørende livrenter, til det skattemæssigt er mere optimalt.
• Spar mere op på kapitalpensioner frem mod pensionering. De beskattes ikke af udligningsskatten. Desværre er fradragsværdien ved indbetaling kun 37,5 procent, mens afgiften ved udbetaling er 40 procent, dermed "koster" det reelt 2,5 procent, men det er mindre end udligningsskatten på 6 procent.
• Er din pensionsopsparing så stor, at du rammer særskatten, så stop opsparingen på pensionsordninger med løbende udbetaling til fordel for enten kapitalpension eller opsparing i frie midler.