Skru op for opsparingen i frie midler

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2010. Af Søren VerupDato: 19.6.2010

•  
•  

Pension:

---

De fleste opfattter alene pensionsopsparing som indbetalinger på forskellige former for skattebegunstigede ordninger – privat eller via arbejdsgiveren. Men sådan behøver det ikke at være. Der er andre og lige så gode alternativer, som endda har den fordel, at de ikke er underlagt politikernes tilsyneladende uhæmmede lyst til hele tiden at lave om på pensionsreglerne.

Inden jeg kommer med forslag til alternative pensionsopsparingsmuligheder, vil jeg lige dvæle ved de traditionelle skattebegunstigede pensionsopsparinger.

I 1984 fik vi realrenteafgiften, der beskattede obligationsafkast. I 1998 kom der fem procents skat på aktieafkast. I 2000 blev realrenteafgiften erstattet af en flad, 15-procents lagerskat på både obligations- og aktieafkast. Sidste år kom 100.000-kronersloftet på ratepensioner, og i april kom udligningskatten på seks procent på store pensionsudbetalinger. Kan du se, hvor det bærer henad?

Skatteskruen æder med jævne mellemrum lunser af din pensionsopsparing. Jeg vil vove at forudsige, at det ikke varer længe, før PAL-skatten får et nyk opad – måske allerede i forbindelse med Finansloven for 2011. Argumenterne vil være, at riget fattes penge, at aktierne er steget i kurs det seneste halvandet år, så tabet for 2008 er indhentet, og at ingen alligevel mærker en forhøjelse af PAL-skatten.

Jeg håber ikke, at jeg får ret, men uanset hvad, så vær beredt på, at der vil komme ændringer i vilkårene for pensionsopsparing de kommende år. Tænk på, at der ligger en skattekiste i danskernes pensionsordninger på over 2.000 milliarder kroner. Den er svær for politikerne at holde fingrene fra.

Forandringer er gift

Vi tillidsfulde danskere, der lader os lokke af en lille, men svindende fordel ved skattebegunstiget opsparing og pligtskyldigt sparer op af egne veltjente penge med det formål at forsørge os selv i alderdommen og dermed ikke ligge de offentlige kasser til last, bliver gang på gang udsat for nye skatteregler, der langsomt, men effektivt river tæppet væk under den helt nødvendige forudsigelighed, der kræves af langsigtet opsparing.

For den kløgtige og forudseende pensionsopsparer er der derfor kun en vej frem. Det er at kigge indad i sin privatøkonomi og finde stærke forsvarsværker i eget skød.

Spred opsparingen

Først og fremmest er det altid klogt at spare op i flere skattemiljøer. Det betyder konkret, at opsparing til alderdommen bør spredes mellem skattebegunstiget pensionsopsparing, frie midler i form af indskud på bankkonti, obligationer og aktier, og via afdrag på gæld i egen bolig eller sommerhus.

Spredningen betyder, at du får mulighed for at flytte rundt på pengene, belåne og dermed optimere din opsparing i forhold til de aktuelle forbrugsønsker og skiftende skatteregler.

I dag er fast ejendom blandt de lavest beskattede aktiver. Avance ved salg af egen bolig og sommerhus er skattefri. Bevares, der skal løbende betales ejendomsskatter og ejendomsværdiskat, men det opvejes af den fordel, at du kan forbruge og nyde din opsparing, mens du foretager den og uden, at boligen taber værdi.

Prioriter din opsparing

Mit bedste råd lige nu er at kigge kritisk på familiens samlede opsparing fordelt på de tre skattemiljøer med følgende briller: Pensionsopsparingen bør justeres til de optimale grænser.

Topskatteydere bør altså maksimalt spare op inden for ratepensionsloftet på 100.000 kroner (2010-sats). Yderligere opsparing bør ske på kapitalpension op til den maksimale indskudsgrænse på 46.000 kroner (2010-sats). Bundskatteydere skal spare op på kapitalpension inden for maksimumbeløbet på 46.000 kroner.

For begge typer bør resten af opsparingen ske i denne rækkefølje: Afdrag på gæld, opsparing på bankkonti og i realkreditobligationer og senere i aktier. Har du ikke ejerbolig, bør du overveje køb af sommerhus. Priserne ser ud til at have nået bunden, og set i et længere perspektiv kan det nemt blive en god og behagelig investering. Med denne simple plan i skuffen, er du klar til at håndtere politikernes næste påfund.