Slut med godt skatteværktøj

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 5, 2009. Af Søren VerupDato: 7.4.2009

•  
•  

Pensionskommentar:

Skattekommissionens rapport fra februar har med sine omfattende analyser og ændringsforslag gjort det lysende klart, at privat pensionsopsparing alene er et instrument til at undgå skat. Endda så effektivt et værktøj, at Skattekommissionen med sine forslag har gjort, hvad den kunne for at stække det.

Disse angreb på den private pensionsopsparing er ført videre i det endelige skatteforlig. I 2010 er bundlinjen, at privat pensionsopsparing stadig virker som et skatteinstrument, men det er svækket.

Ren skattetænkning
Men lad os lige se nærmere på tanken om pension som ren skattetænkning. Først og fremmest tager vi firmapensioner og overenskomstbestemte pensioner og sætter uden for døren, da de normalt ikke kan ophæves i utide og primært er opsparingsmotiveret.

Tilbage har vi de pensionsordninger, der kan betegnes som private. Det er privattegnede kapital- og ratepensioner og de arbejdsgiveradministrerede ordninger, der kan oprettes ved siden af de egentlige firmaaftaler. Motivet for at sætte penge ind på disse handler alene om at udskyde skat.

Det har to fordele:
- Du kan trække indskuddet fra i din indkomst.
- Afkastet beskattes med en lagerskat på kun 15 procent.

Optimeringsmæssigt er opgaven klar: Træk fra i din topskat, og få pengene udbetalt til sin tid til en lavere skattesats, og glæd dig endda over lavere beskatning af afkastet i pensionsordningen. Det er med andre ord ren flytning af indkomst over tid påhæftet en skattefordel.

Lavere skattefordel
Sænkningen af marginalskatten i skattereformen fra 59 til 51,5 procent næste år betyder, at skatteværdien af indskud på pensionsopsparinger med fradrag i topskatten mindskes med 7,5 procentpoint, mens beskatning ved udbetaling i bundskatten kun er blevet mindsket med 1,5 procentpoint. Med andre ord er det blevet skattemæssigt mindre fordelagtigt at spare op til pension.

Opsparingsbuffer væk
Men ikke alene angribes skattefordelen, det bliver også mindre fordelagtigt at bruge ratepensionen som opsparingsbuffer. Forestil dig, at du et år tjener rigtig mange penge, men du kvier dig ved at betale topskat. Du opretter derfor en ny arbejdsgiveradministreret ratepension i din bank og sætter pengene ind via træk i din løn ved en skatteværdi, der i år er 59 procent (næste år er den kun 51,5 procent).

Året efter bliver du arbejdsløs og har brug for pengene. Du kan så vælge at få udbetalt hele eller en del af din arbejdsgiveradministrerede rateopsparing i utide, hvis altså din arbejdsgiver samtykker. Der bliver trukket en afgift på 60 procent. Du har altså kun "tabt" 1 procentpoint, men den tabte procent er tjent ind, hvis du kan opnå en årlig rente af dine pensionspenge på mindst 2,9 procent.

Med andre ord, hvis renten efter omkostninger var større end 2,9 procent, så kunne du udføre skattearbitrage, altså hæve penge hos skattevæsenet. Dette "hul" har skattereformen effektivt lukket og endda snørret godt sammen med pensionsloftet på 100.000 kroner.

Ny Udligningsskat
Det sidste angreb på pensionsopsparingen er udligningsskatten. Udligningsskatten blev opfundet af Skattekommissionen og rammer store pensionsudbetalinger, som efter det gamle system ville være blevet ramt af af topskatten med en samlet marginalskat på 59 procent.

Med skattereformen er marginalskatten fremover 51,5 procent. Der kommer i 2010 en udligningsskat på højst 7,5 procentpoint, der fra og med 2012 nedtrappes med 0,25 procentpoint til 5,5 procent i 2019. Skatteministeriet skriver dog, at der kan komme nogle små ændringer, når alle beregninger er dobbelttjekket.

Her lurer en fælde
Konsekvensen af udligningsskatten er, at hvor man hidtil ikke har kunnet opleve en højere beskatning ved udbetaling end fradragsværdien ved indbetaling, risikerer personer med store pensioner nu at få 51,5 procent i fradrag i årene fremover, men at blive beskattet med op til 59 procent ved udbetaling fra 2010. Det kan man kun undgå, hvis man sørger for, at ens pensioner ikke bliver for store, og her giver pensionsloftet på 100.000 kroner en hjælpende hånd.