I denne kommentar vil jeg tillade mig at drømme rare tanker om, hvordan jeg kunne tænke mig at indrette det danske pensionssystem, hvis jeg fik magten.
Mit udgangspunkt er det amerikanske 401(k)-system med nogle forenklinger. I store træk er det i USA sådan, at man kan indbetale til sin pensionering med fradrag i sin indkomst, og det gør man typisk som en firmapension, hvor arbejdsgiverne sætter pengene ind på ens 401(k).
Afkastet af de investerede penge er skattefrit, og man kan investere i værdipapirer ligesom i Danmark, men også erhvervsejendomme. Pengene er som hovedregel bundet, til man runder 59,5 år, og man skal begynde at bruge af pengene, inden man fylder 70,5 år.
Udbetalinger fra ens 401(k) skal beskattes med indkomstskat, og hævninger før tid koster en ekstraskat på 10 procent. Det er frit, hvor meget du vil hæve hvornår, så nogle år kan det altså være mere end andre.
Det er desuden muligt at tegne forskellige typer af forsikringer og livrenter inde i sin pensionsordning, ligesom i Danmark. Alt i alt er det i mine øjne et dejligt liberalt system, som er rent og enkelt i sin tankegang.
Pointen er, at pensionspengene jo er ens egne penge, og dem skal man have lov til at bruge, som man har lyst til, inden for nogle enkle og klare rammer. Det er helt modsat det danske pensionssystem, der er vokset vild i takt med vores mere og mere komplicerede skattesystem.
Forestil dig, at din pensionsordning bare var en særlig pengetank, som du kunne indbetale til med fradrag i din indkomst, fuldstændig som du havde lyst og økonomi til. Din arbejdsgiver ville stadig kunne overføre penge af din løn, ligesom du kender det i dag, og du kan spæde til i forhold til dit aktuelle økonomiske råderum.
Får du en stor arv, sælger du en bolig med fortjeneste, eller vinder du i Lotto, kan du bare indbetale dem på pensionsordningen uden at tænke på 46.000- og 100.000-kroners-grænser, og om det skal være kapitalpension, rateopsparing eller livrenter.
Og så burde vi tyvstjæle amerikanernes koncept med, at man kan belåne sin egen pensionsordning til en særlig fastsat rente.
Det giver jo en enorm fleksibilitet til at kunne tilpasse sin økonomi i takt med eventuel arbejdsløshed, familieforøgelse, skilsmisse, boligkøb og andre situationer, hvor man i dag med tristhed kan kigge på alle sine mange hundrede tusindvis af kroner låst inde i pensionsselskabet og netbanken, mens man må gå ud og låne andre penge til en høj rente.
Reelt er man i dag ofte tvunget til at betale dyrt for at låne sine egne penge.
Men der, hvor jeg ser den helt store fordel ved at hente inspiration i amerikanernes liberale pensionssystem, er omkring udbetalingsfasen. I dag skal du ved pensionstidspunktet planlægge op til 25 år frem – ja, faktisk til din dødsdag – hvor meget og hvornår du skal have penge fra dine ratepensioner og livrenter.
Du skal endda gøre det meget nøje i samspil med en række offentlige ydelser og et skattesystem, som jeg vil æde min gamle hat på vil blive udsat for ændringer i løbet af de kommende 10 år.
Jeg mener, at du skal have friheden til at bruge dine penge i din pensionsordning, når du har brug for dem, og ikke vente på alle mulige og umulige skatteoptimale tidspunkter.
Livet skal leves som pensionist, livet skal ikke gå med at læse tykke bøger og bekymre sig om, hvor længe man lever, og om der er penge nok. Det er desværre i dag et helt unødigt kompliceret regnestykke, der alligevel ikke har noget facit med to streger under – simpelthen fordi regnereglerne ofte ændres, og dødsdatoen heldigvis ikke kendes.
Jeg ved godt, at jeg drømmer her i Utopia, men jeg synes på den anden side, at det altid har en værdi at tænke over, hvordan komplicerede forhold kan gøres enkle på en god måde.
For tre år siden blev reglerne for overførsler af ratepensioner mellem banker og pensionsselskaber lempet.
Nu skulle vi have lov til at flytte pensioner, selv om de var under udbetaling, men i praksis har det kun været muligt for de færreste.
Kravet er nemlig, at udbetalingen skal kunne fortsætte efter de samme principper som hidtil, men banker og pensionsselskaber har typisk hver deres udbetalingsmetoder, og så er kunderne låst fast.
Til efteråret kommer skatteminister, Troels Lund Poulsen, med et lovforslag, der lemper begrænsningerne.
Kvinder skulle betale 25 procent mere i ATP, hvis de skulle betale for deres længere levetid.
I kroner og øre betyder det, at i alt fem milliarder kroner hos ATP de kommende år bliver flyttet fra mændene til kvinderne.
En ny opgørelse fra ATP viser, at de nuværende 400.000 kvindelige pensionister har udsigt til at få udbetalt i alt 42 milliarder kroner i ATP i resten af deres levetid.
Var kvinderne de eneste kunder hos ATP, ville værdien af deres pensionsopsparing imidlertid kun udgøre 37 milliarder kroner.
Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Penge & Privatøkonomis store analyse af totaløkonomien i 523 nye biler vender op og ned på, hvad der er dyrt og ...
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Følg Danmarks bedste privatøkonomiske eksperter her, hvor de blogger om skat, privatøkonomi, bolig, karriere og ...