Stor tocifret millioninvestering skal bane vejen for iværksætters vækstrejse: Aquagreen i Roskilde vil forkulle slam og gylle i hele verden

Selskabet Aquagreen skal på en voldsom vækstrejse de næste par år. Vejen bliver banet med et stort tocifret millionbeløb fra kapitalfonden Nordic Alpha Partners

JBN_AQUAGREEN_00299.jpg
Medejer og adm. direktør i Aquagreen, Henning Schmidt-Petersen, ved Fårevejle Renseanlæg, hvor selskabet bygger et integreret tørrings- og pyrolyseanlæg. Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Bæredygtig
03. maj 2021 KL.20:45

Temperaturen nærmer sig tyktflydende lava. Men i stedet for smeltet stenmasse er der tale om forkullet slam og gylle fra danske renseanlæg og gårde.

Ved 650 grader celsius kan den danske iværksættervirksomhed Aquagreen forkulle tørret affaldsstof fra dansk spildevand og gylle fra landbruget gennem teknologien pyrolyse – det kan blive afgørende i klimakampen.

Roskilde-selskabet har siden 2014 fintunet metoden, der skal løse den opgave til en konkurrencedygtig pris. Nu er teknologien så moden, at den danske kapitalfond Nordic Alpha Partners (NAP) sætter et stort tocifret millionbeløb i ryggen på slamforkulleren for at sætte gang i en aggressiv skalering på det nordiske og tyske marked.

På otte til 12 uger kan vi færdigproducere et pyrolyseanlæg Henning Schmidt-Petersen, stifter og direktør, Aquagreen

“På otte til 12 uger kan vi færdigproducere et pyrolyseanlæg, som kan sættes ved renseanlæg eller landmænd med store gyllebeholdninger. Derfra kan vi med det samme tørre vådt slam eller gylle for derefter at pyrolysere det til biochar i et lukket integreret system,” fortæller adm. direktør i Aquagreen, Henning Schmidt-Petersen.

Biokul på marken

Aquagreen kan med produktionen af biochar, der bruges som gødning, recirkulere de store mængder fosfor, som er indeholdt i slam og gylle. Det er essentielt i at sikre nok af grundstoffet, der er på EU's liste over kritiske råstoffer og er spået som kommende mangelvare på verdensplan af en lang række eksperter.

Fosforen er livsnødvendig for at dyrke afgrøder i landbruget, da planterne optager stoffet. Modsat er det farligt at brede for meget af stoffet ud i naturen, da det kan skade miljø og grundvand.

JBN_AQUAGREEN_00138.jpg
Aquagreen har arbejdet på at gøre produktionen af tørrings- og pyrolyseanlæggende så nem som mulig. Anlæggene skal kunne produceres lokalt i nye markeder, er målet. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

“Man må kun køre slam og gylle på markerne tre måneder om året, men biomassestrømmene bliver jo produceret hele tiden. Så i mellemtiden opbevarer man slam og gylle i store tanke, hvor der sker en stor emission af drivhusgasser. Den eliminerer vi ved at omdanne det til kul, der kan opbevares uden at udlede gas.”

Pyrolysen binder ca. halvdelen af drivhusgasserne i biokullet, mens resten bliver bundet i en gas, der kan brændes og bruges til fjernvarme, eller den kan opgraderes til f.eks. bioolie.

Forskning i at binde fosfor og drivhusgasser fra gylle og slam er langt fra nyt, men Aquagreen adskiller sig markant ved at have udviklet en metode, der kan skaleres hurtigt og fungere på markedsvilkår. Det fortæller partner i NAP, Laurits Bach Sørensen.

“Alt det komplekse i produktionen er fjernet, så vi regner med at lokale fabrikker rundt i hele verden vil kunne fremstille de 28 moduler, der skal til et fuldt udbygget anlæg,” siger han.

Konkurrencedygtigt gylle

Selvom Aquagreen først nu er investeringsmoden, har NAP samarbejdet og strategiudviklet virksomheden, hvor antallet af medarbejdere er steget fra fire til 20 siden august.

Aquagreens teknologi er ifølge NAP så effektiv, at tilbagebetalingstiden for kunderne ligger mellem tre til otte år.

JBN_AQUAGREEN_00046.jpg
Når tanke bliver fyldt med vådt slam fra spildevand og gylle fra husdyr, udleder de store mængder drivhusgasser. Den udledning kan forhindres ved at lagre biomassen som biokul i fast form. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

“Vi har regnet og analyseret på forretningsmodellen, og det kan både fungere med kunder, der køber egne pyrolyseanlæg til f.eks. et renseanlæg eller en stor svineproduktion. Her er prisen 12-15 mio. kr. for et anlæg. Alternativt arbejder vi også med en model, hvor vi stiller anlægget op, og så betaler kunden for udnyttelsen, og vi håndterer deres slam eller gylle,” fortæller Laurits Bach Sørensen.

I Danmark har Aquagreen en målgruppe på 129 spildevandsanlæg og langt flere landmænd. Men hos landbruget vil selskabet i stedet fokusere på at dække markedet med 50-55 storanlæg, der skal fungere som knudepunkter, der håndterer enorme mængder gylle fra lokale landmænd.

Finansieringen til storanlæggene er op mod 35 gange større end enkeltanlæggene, og Aquagreen er i dialog med flere partnere om at sikre investeringer til at kunne bygge det første af slagsen i Danmark.

Tilknyttet artikel


Regeringen har givet nye teknologier hovedrollen i klimapolitik for landbruget, og eksperter giver grønt lys med forbehold: "Der er meget langt fra en teknologisk mulighed til virkelighedens verden"

20210428-145330-L_68Mb.jpg
28. april 2021 leverede regeringen sit længe ventede landbrugsudspil, der blev dømt for uambitiøst af støttepartierne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bæredygtig
05. maj 2021 KL.12:43

Nye teknologier er på regeringens radar, når det kommer til at nå i mål med de politiske ambitioner for at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. inden udgangen af 2030.

Da regeringen og fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) 28. april leverede sit længe ventede landbrugsudspil, blev netop teknologier som pyrolyse tildelt et potentiale for at fjerne 5 mio. ud af de samlede 7,1 mio. ton CO2, landbruget skal af med inden 2030.

Satset på uprøvede teknologier blev kritiseret af støttepartierne, mens flere eksperter imidlertid giver medvind til ambitionen for pyrolyseteknologi, om end den skal bevise sit værd i storskala.

Dansk biomasse, der indeholder store mængder fosfor, men indtil videre har været vanskelige at udnytte på kommercielt niveau, kan spille en stor rolle i indfrielsen af klimamålene, lyder det. En række forskere fra DTU vurderede i en rapport fra 2019, at en udbygget pyrolysesektor kan kompensere for ca. halvdelen af hele landbrugets klimaaftryk, hvis man bruger teknologien på al halm og gylle i sektoren.

Hvis vi får udnyttet ressourcerne i biomasse som gylle og halm, vil potentialet være langt større Per Halkjær Nielsen, professor, Aalborg Universitet

Spørger man den grønne tænketank Concito, der samler den nyeste forskning på klimaområdet, ser regnestykket reelt ud, men det er ikke realistisk at få al biomassen til at indgå i sektoren. Det vurderer videnskabelig rådgiver i tænketanken, Torben Chrintz.

“Der er meget langt fra en teknologisk mulighed til virkelighedens verden. Mit umiddelbare bud vil være, at det måske er realistisk at få anvendt halvdelen af biomassen til pyrolyse,” siger han og understreger, at der under alle omstændigheder er tale om en teknologi med stort potentiale.

“Det er meget positivt, hvis man kan få omdannet den våde biomasse til tørstof, der kan lagres i kul, hvor det ikke udleder gasser. Samtidig sikrer det, at man kan recirkulere fosfor, der er en kritisk ressource på verdensplan.”

Skrot importen

Hvis danske virksomheder kan bidrage til at udvinde og recirkulere fosfor fra husdyrs gylle, tjener det også et økonomisk formål.

Det fortæller Per Halkjær Nielsen, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i grundstoffet.

“I dag importerer vi vores fosfor fra udlandet. For det første er det dyrt, og da fosfor er en knap ressource, er det ikke sikkert, at vi kan blive ved med at importere det i en uendelighed.”

“Alene det fosfor, vi har i vores spildevand, kan dække 20 pct. af det fosfor, vi importerer. Hvis vi får udnyttet ressourcerne i biomasse som gylle og halm, vil potentialet være langt større,” tilføjer han.

Bliver biokul det nye sort?

Bæredygtig
05. maj 2021 KL.12:44

1 Hvor driftssikker er pyrolyseteknologi?

Spørger man udbyderne af teknologien som Aquagreen eller konkurrenten Skyclean, mener de, at de har en effektiv formel, der fungerer i storskala og kan spredes til hele verden. Det kan sagtens være sandt, men flere eksperter nævner, at pyrolyse indtil videre kun er blevet brugt i begrænset omfang på biomasse, og der findes ikke en fuldt udbygget kommerciel sektor for teknologien noget sted i verden.

2 Er der penge i skidtet?

Nordic Alpha Partners, der investerer i Aquagreen, fortæller, at selskabets model er rentabel og konkurrencedygtig. Et af pyrolysens slutprodukter, bionedbrydeligt kul kaldet biochar, kan opgraderes til aktivt kul og sælges videre til en pris, der sagtens kan hamle op med produktionsomkostningen både i Danmark og resten af verden, lyder vurderingen.

3 Kan pyrolyse andet end biochar?

Teknologien tapper i bund og grund ind i power-to-x-området, hvor energi forvandles til andre produkter. Energi fra slam, halm og gylle bliver her omdannet og lagret til f.eks. kul, olie eller gas, der i et videre forløb også kan omdannes og bruges til f.eks. fly- eller skibsbrændstof.

4 Hvorfor satser regeringen så hårdt på f.eks. pyrolyse?

Da landbrugsudspillet landede 28. april med et overvejende fokus på reduktionspotentialerne i uprøvede teknologier, lød det fra fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at landbruget skal udvikles og ikke afvikles. Ved at fokusere på potentialer i nye teknologier har regeringen fjernet fokus fra tiltag, der minimerer landbrugets produktion – f.eks. udtagning af lavbundsjorder eller CO2-afgift. På den måde vil regeringen skabe CO2-reduktioner, der ikke reducerer størrelsen på dansk landbrug.

5 Hvad bunder kritikken af udspillet i?

Hos regeringens støttepartier lyder det, at der er alt for stor usikkerhed i målet for nye teknologier, og at det kan få grelle konsekvenser, hvis ikke potentialet for teknologierne bliver forløst inden 2030. I stedet burde regeringen have fokuseret på at lave en CO2-afgift og udtage mere lavbundsjord, lød kritikken.